Appeal4 - The Blues 2015 - Swatches




Så er jeg klar med endnu en kollektion fra Appeal4. Denne kollektion har navnet The Blues og består af fire blå lakker. Det er ikke nogen hemmelighed, at jeg elsker blå lakker, så selvfølgelig var jeg begejstret da jeg så denne kollektion! Men lever den op til mine forventninger? Lad os nu se.

Den første lak i kollektionen hedder Bachelor Button.

Appeal4 - Bachelor Button



Bachelor Button er en super smuk lyseblå creme neglelak. Jeg havde faktisk ikke de store forventninger til denne lak, men da den kom på, var jeg helt overrasket over selve farven. Hvis jeg skulle beskrive den, ville jeg nok bruge det engelske ord ’vibrant’. Den er så levende og flot, selvom det bare er en lyseblå neglelak. Jeg skulle bruge tre lag for at opnå en heldækkende effekt, hvilket egentlig er okay, når farven nu er så flot.

Den næste neglelak er Hopley’s Hope

Appeal4 - Hopley's Hope



Hopley’s Hope er en blå jelly neglelak. Lige så begejstret jeg var over Bachelor Button, lige så skuffet er jeg over denne neglelak. For det første krævede den 4 lag for at blive heldækkende. Almindelige mennesker (som fx min mor) ville nok stille sig tilfredse efter 3 lag, men jeg kunne stadig se min negletip, så 4 lag ses på billederne. Det er måske bare mig, der har et problem med den slags ting, men jeg kan slet ikke holde det ud, hvis jeg kan se min negletip - derfor undgår jeg generelt jellylakker. 
Udover det, er der bare noget ved lakken, der ikke lige er mig – selvom jeg burde elske alle former for blå. Ja, det er en jelly lak, og man kan bruge den til forskelligt nail art som jelly sandwhiches, men helt ærligt så bruger jeg aldrig den teknik. Jeg vil da helt sikkert give denne neglelak endnu en chance, men for nu får den bare lov til at stå på hylden, indtil jeg finder på noget virkelig godt at bruge den til. 

Den næste neglelak er Angels Summer Snowflake.

Angels Summer Snowflake



Angels Summer Snowflake er en lyseblå neglelak med det smukkeste shimmer. Jeg kan ikke helt finde ud af om det er hvidt eller lyseblåt shimmer, men smukt er det i hvert fald. Jeg tror, at dette er kollektionens unikke neglelak. Konsistensen var også ret god. På mine billeder ses 3 lag, men nogen vil nok kunne slippe afsted med to. Der er ikke noget at komme efter ved denne skønhed.

Den sidste lak i kollektionen er Enchanter’s Nightshade.

Appeal4 - Enchanter's Nightshade




Da jeg først så Enchanter’s Nightshades produktbilleder, var jeg bange for, at den ville komme til at ligne Whortleberry for meget. Da jeg så selv sammenlignede lakkerne,  kunne jeg se en stor forskel. Hvor Whortleberry er mere lys og støvet i det, er dette en mørkeblå navy.
I princippet burde jeg elske en neglelak som denne, men jeg kunne ikke lade være med at blive lidt skuffet. En del af mig havde håbet, at denne ville have en lige så fantastisk dækevne som Whorteberry, men på billederne ses altså 3 lag – hvilket er lidt meget, når farven er så mørk. Jeg ved godt, at det måske er unfair, når de fleste lakker i denne kollektion skulle have 3 lag, men når man har Whorteberry i baghovedet, er det svært at blive tilfreds.
Dog er der ikke noget galt med farven. Det er en smuk neglelak, og jeg er sikker på, at jeg nok skal få den brugt til noget nail art.

Så hvad synes jeg om kollektionen? Jeg elsker jo blå, så denne kollektion er lige noget for mig. Desværre var der et par lakker der skuffede en lille smule, men sådan er det jo. Måske er det mig, der bare er en smule for kritisk, men når størstedelen af ens neglelakskollektion består af farven blå, synes jeg også, at jeg har lov til det. 

Hvis jeg skulle anbefale nogle af lakkerne, ville det helt sikkert være Bachelor Button og Angels Summer Snowflake. Enchanter’s Nightshade er jo heller ikke så tosset, så den fortjener også en plads på hylden.

For en god ordens skyld, vil jeg da lige nævne, at jeg selv har købt alle lakker. 

No comments